Kategorier
Mobilitet

Hold helt fri med Android Work Profile

Sommerferien står for døren og nogle af os ville have godt af at få en mental pause fra den daglige mailstrøm fra vores arbejde.  Og nu er det fx. også Yammer- og Teams beskeder, som kommer ind på vores enheder.

Men…jeg er heller ikke interesseret i helt at afinstallere min arbejdsmailkonto fra min enhed.

På en Android enhed er det let at holde fri!

Hvis din enhed er indrullet ved hjælp af firmaets device management løsning OG man har valgt at udrulle “Work Profile” funktionen, der adskiller private og firma data, så er det ganske let.

På min android enhed går jeg ind i de hurtige genveje og klikker på ikonet “Arbejdsprofil”. (Dette ikon dukker op, når din virksomhed har sat “Work Profile” op på din enhed.)

Alle de apps, som er rullet ud af din virksomhed bliver nu “grået ud”. Det betyder at der ikke bliver synkroniseret emails fra firmaet.

Alle de apps, som firmaet har lagt ud i din Work Profile vil blive inaktive og derfor ikke synkronisere. Du får derfor ikke notifikationer og kan holde helt fri.

Du aktiverer “Work Profile” igen ved at klikke på samme ikon, indtaste din login kode ind til virksomhedens område, og straks herefter synkroniseres enheden med virksomhedens systemer.

Nogle device management systemer giver virksomhedens administrator mulighed for at styre adgangen til “Work Profile” og fx. deaktivere det i week-ender eller hvis du forlader Danmark.

Processing...
Thank you! Your subscription has been confirmed. You'll hear from us soon.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og hold dig opdateret!
Månedligt nyhedsbrev
ErrorHere