Når man udskifter en endpoint protection løsning fra en producent med en anden producents løsning, så er der nogle bestemte trin, som man bør følge.
I dette indlæg giver jeg mange års erfaring videre.
Udfør skiftet i god tid.
For det første, så sørg for at få udført denne udskiftning i god tid, inden licensen udløber for den gamle løsning. Når licensen udløber mister man ofte adgang til portalen, hvorfra man fx ophæver “tamper protection”.
Deaktiver Tamper protection på den gamle løsning
Tamper protection er en funktion, der betyder, at malware eller slutbrugeren ikke kan afinstallere/deaktivere endpoint-løningen. Det er jo i sig selv rigtigt godt. Med det betyder, at hvis denne funktion ikke er deaktiveret fra central hold (på portalen), så kan det være ganske svært at afinstallere den gamle løsning på enhederne.

Slet ikke enhederne på portalen
Hvis man sletter enhederne inde på portalen, så har man ikke længere mulighed for at administrere enheder fra central side, som fx. at slå Tamper Protection fra! Så vent.
Når den gamle løsninge er afinstalleret på enheden, så kan man slette enheden på portalen.
Nogle løsninger kan afinstallere konkurrenten
Nogle endpoint-løsninger reklamerer med, at de faktisk kan afinstallere deres konkurrenters løsning i forbindelse med implementeringen af den nye løsning. Dette skal tages med et gran salt. Vores erfaring er, at de fungerer i de fleste tilfælde, men desværre ikke altid på alle enheder.
SOPHOS har fx derfor et team, der kan gå ind og designe en afinstaller præcist til den enkelte kundes løsning.
Vil du høre mere, så kontakt mig, Søren Eskild Jensen.