Kategorier
Infrastruktur og cloud Sikkerhed

Gode råd inden man opdaterer en Firewall

Opdateringer af firewalls kræver ikke kun et lille klik på en knap. Vi klæder dig på til den næste store opdatering med et par gode råd, så du ikke foretager en brandslukning af din egen firewall…

Mange af os er vant til at opdatere, når vores smartphone fortæller os, at der er en ny version klar. Men når det kommer til centrale systemer såsom en Firewall, så skal en opdatering planlægges med omhu.

Opdatering fra version 6.1.x til version 7.0

Ved en større opdatering tilføjer producenten oftes 1) nye funktioner og 2) ændringer af eksisterende funktioner. Det er derfor vigtig at man får kigget en opdatering igennem for store ændringer, fx firewall-regler og Nat-regler og strukturen i disse.

Er man ikke bevist om væsentlige ændringer, så kan det medføre store problemer, i det at en firewall måske vil lukke ned for ting, som den tidligere tillod. Konsekvenserne kan være væsentlige for den daglige drift, især da disse ofte vil ramme store dele af driften.

Råd 1 – Gennemgå softwareopdateringen for nye tiltag, ændringer etc.

Vær dernæst opmærksom på hvordan disse opdateringer vil påvirke driften og forbered de nødvendige justeringer. Vurder evt. om nye funktioner skal deaktiveres.

Tag eventuelt en samtale med jeres COMM2IG konsulent om de konsekvenser, som opdateringen kunne have for organisation.

Råd 2 – Backup, backup og backup!

Husk backup af jeres firewall før og efter en opdatering! Nyere firewalls har i dag dobbelt partition til styresystemet, så det er muligt at rulle tilbage til forhenværende versioner hvis noget går galt.

Og derfor er det vigtigt at have en frisk backup klar!

Råd 3 – Aldrig mandag eller op til en weekend-helligdag

Et godt gammelt råd er aldrig at foretage større ændringer i centrale IT-systemer en mandag formiddag, hvor der traditionelt er det største pres på systemerne.

Og skulle der indtræffe problemer, så skal der være tid til at løse disse udfordringer. Ja måske rulle tilbage, og derfor er det ikke hensigtsmæssigt at foretage en opdatering op til weekenden eller en helligdag.

Hvis virksomheden giver mulighed for det, så kan man måske med fordel, netop skifte i en weekend eller natten over, såfremt at dette er mere hensigtsmæssigt for driften. Sørg dog for at have alle interessenter med her.

Råd 4 – Mindre opdateringer

Mindre opdateringer, såsom sikkerhedsopdateringer, bør reelt håndteres på samme måde, men her påvirker opdateringerne normalt ikke den daglige drift på samme måde som de store opdateringer gør.