Behandling af personfølsomme data hos COMM2IG

Data er af flere eksperter blevet beskrevet som et råmateriale i lighed med olie:

Det er et uundværligt råstof for økonomien, men vi bør og kan begrænse brugen af det, og sikre at behandlingen af det sker på en ordentlig og transparent facon!

I vores persondatapolitik forklarer vi dig, hvordan vi sikkert behandler og opbevarer dine personlige oplysninger, som du måtte give til COMM2IG hvis du f.eks. tilmelder dig et af vores arrangementer, tilmelder dig vores nyhedsbrev, sender en jobansøgning eller besøger vores domæner.

COMM2IG indsamler, behandler og opbevarer personfølsomme oplysninger i henhold til persondataforordningen, så du trygt kan benytte alle COMM2IGs services uden at bekymre dig om behandlingen af dine personlige data.

Har du spørgsmål til vores persondatapolitik, er du velkommen til at skrive til marketing@comm2ig.dk for at høre mere om dine rettigheder.

Persondatapolitik for COMM2IG

Omfang

COMM2IG indsamler, behandler og lagrer personoplysninger på alle COMM2IGs domæner:

  • comm2ig.dk
  • shop.comm2ig.dk
  • eshop.comm2ig.dk (under afvikling)
  • blog.comm2ig.dk

Cookies

COMM2IGs domæner anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer med det formål at hastighedsoptimere, måle datatrafik, optimere sidernes indhold og i markedsføringsøjemed. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies.

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Websitet indeholder cookies fra tredjeparter, der i varierende omfang kan omfatte Google Analytics og CloudFlare, og ved at klikke dig videre på COMM2IGs domæner, accepterer du dette.

Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies og undlade videre brug af websitet. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.

Indsamling af personfølsomme data

Ved dit besøg på COMM2IGs domæner indsamler vi automatisk oplysninger om dig og din brug af hjemmesiden, herunder IP-adresse, din browser, dit netværks placering og information om din computer. Desuden bruges der cookies, som du kan læse mere om ovenfor.

Vælger du at tilmelde dig vores nyhedsbrev, indsamler vi bl.a. dit navn, mailadresse, den tilmeldtes IP-adresse samt eventuelt telefonnummer, organisation og stillingsbetegnelse. Dette kræver skriftligt samtykke, som du til enhver tid kan trække tilbage ved at følge instruktionerne i nyhedsbrevet eller ved at skrive til marketing@comm2ig.dk.

Ved at udfylde vores kontaktformularer eller ved tilmelding til COMM2IGs arrangementer, indsamler vi bl.a. navn, telefonnummer, stillingsbetegnelse og organisation.

Formål med indsamling

Vi indsamler personoplysninger for at kunne optimere din brugeroplevelse af COMM2IG domæner og for at kunne tilpasse målrettet markedsføring via nyhedsbreve.

Indsamling af personoplysninger i forbindelse med nyhedsbrev er nødvendig for, at vi kan levere nyhedsbreve til dig med relevant indhold.

Indsamling af personoplysninger i forbindelse med arrangementer indsamles for at vi er i stand til at komme i kontakt med dig og med det formål at tilrettelægge indholdet af arrangementet efter stillingerne på de personer der deltager i det pågældende arrangement.

Indsamling af personhenførbare data ved arrangementer

COMM2IG afholder arrangementer, hvor vi forholder os retten til at optage og/eller fotografere arrangementet, hvilket betyder at COMM2IG implicit kan indsamle personhenførbare data.

De personhenførbare data, der måtte fremgå af eventuelle optagelser eller billeder, vil blive fjernet.

Politik for opbevaring af personfølsomme data

De personfølsomme data, der måtte angives ved kontakt- og tilmeldingsformularer ifm. arrangementer og kampagner på COMM2IGs domæner, bliver opbevaret i vores database i op til et år inklusiv det løbende kvartal, hvorefter disse data bortskaffes, såfremt disse data forbliver på en inaktiv liste.

Har du tilmeldt dig vores nyhedsbrev, anses dette for værende en aktiv liste. Du har altid mulighed for at afmelde dig COMM2IGs nyhedsbrev ved at følge instruktionerne i nyhedsbrevet eller ved at skrive til marketing@comm2ig.dk, hvorefter ovenstående politik for opbevaring af personfølsomme data er gældende.

Videregivelse af personfølsomme data

Oplysninger som navn, stillingsbetegnelse, arbejdsgiver, telefonnummer og mailadresse kan videregives til samarbejdspartnere i forbindelse med afholdelse af arrangementer og kampagner. En videregivelse af personoplysninger, vil fremgå eksplicit under den givne tilmeldingsformular, for at gøre opmærksom på behandlingen og delingen af data.

Personoplysninger kan også videregives til eksterne partnere, der håndterer personoplysninger på vegne af COMM2IG, heriblandt Google, Campaign Monitor og Netset. Dette sker blandt andet for at kunne sikre driften af alle COMM2IGs domæner, udføre målrettet markedsføring og for at kunne udsende nyhedsbreve.

Der er indgået databehandleraftale med alle eksterne partnere, og ingen eksterne partnere må anvende personoplysninger til andre formål end dem, som COMM2IG opstiller for dem.

COMM2IG benytter Campaign Monitor til at håndtere lister for tilmeldinger for arrangementer, kampagner og nyhedsbreve, samt til at håndtere udsendelsen af nyhedsbreve. Ved at udfylde vores formularer på alle COMM2IGs domæner, accepterer du samtidig Campaign Monitors politik for behandling af persondata for abonnenter, under sektion 3: “Campaign Monitor users’ subscribers”.

Overførsel af data til andre lande

Alle personfølsomme oplysninger, der indsamles på COMM2IGs domæner, bliver lagret og behandlet indenfor EØS-landene. COMM2IG vil ikke overføre personlige data udenfor EØS-landene uden at informere den pågældende forinden.

Dine rettigheder

  • Retten til indsigt i egne personoplysninger.
  • Retten til berigtigelse af egne personoplysninger.
  • Retten til sletning af egne personoplysninger.
  • Retten til begrænsning af opbevaring af egne personoplysninger.
  • Retten til indsigelse af egne personoplysninger.
  • Retten til at tilbagekalde samtykke af egne personoplysninger.
  • Retten til at klage til Datatilsynet.

Hvis du vil gøre brug af én eller flere af dine rettigheder, bedes du kontakte marketing@comm2ig.dk. Vær opmærksom på, at du ved kontakt skal kunne dokumentere, at du er den, du udgiver dig for at være.

Ændringer til persondatapolitik

COMM2IG forholder sig retten til at ændre og opdatere vores persondatapolitik til enhver tid.


Siden er sidst opdateret den 23. juni 2020.

Processing...
Thank you! Your subscription has been confirmed. You'll hear from us soon.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og hold dig opdateret!
Månedligt nyhedsbrev
ErrorHere