I dette indlæg deler jeg helt konkrete råd og værktøjer, så du kan træffe det bæredygtige valg, og så du kan sætte klimaet på dagsorden i beslutningsprocessen når der skal investeres i it.
Det klassiske dommedagseksempel som sætter tonen
Mulighederne for at stå på ski i Europa svinder ind, og flere forskere hævder faktisk at det bliver vanskeligt inden slutningen af dette århundrede.
I et opsigtsvækkende studie fra sidste år, har forskere ud fra matematiske modeller kunne konkludere, at alle gletsjere i Alperne beliggende under 3.500 meter er væk indenfor 30 år, og op imod 90% af alle 4.000 gletsjere i Alperne er væk inden slutningen af dette århundrede (Žebre et. al. 2020). Det er triste nyheder for alle os ski- og snowboard entusiaster (m.fl.), der hvert år fræser sydpå til Matterhorn, St. Anton eller Tignes for at nyde den tynde luft, de røde kinder og synet af de fantastiske sneklædte bjergtinder.
Med store kræfter indflydelse, kommer et stort ansvar
Som systemadministrator, indkøber, it-chef, CIO, CTO, CFO, CEO osv., der, igennem sin position, har en større indflydelse på afsættet af it, følger der et ansvar at sætte klimaet på dagsorden. Har man eksempelvis ansvaret for indkøb af computere til 1.000 medarbejdere, så er der forskel på om man vælger A eller B i forhold til organisationens klimaaftryk. Dette får du et eksempel på længere nede.
TLDR; her er mine råd til dig, som ønsker at gøre en forskel:
- Sæt bæredygtighed som en af jeres højeste prioriteter, når i køber nye it-løsninger, og advoker dette for jeres brugere.
- Undersøg producenternes estimater for produkternes CO₂e estimater og tag det til efterretning.
- Kommuniker internt i din organisation om forventet levetid på jeres enheder
- Tag klimakompensation alvorligt, det er ikke bare et moderne afladsbrev
Hvad er CO₂e, hvorfor er det vigtigt og hvordan finder du estimaterne?
CO₂e står for “Carbon dioxide equivalents” og er et værktøj, der bruges til at estimere klimaaftrykket på it-produkter hhv. servere, skærme, laptops, stationære, tablets mv. i hele produktets livscyklus fra produktion, transport, brug og til afskaffelse.
CO₂e er et estimat, der beregnes ud fra PAIA-modellen (Product Attribute to Impact Algorithm) og er udviklet af Massachusetts Institute of Technology’s Materials Systems Laboratory (MIT) i 2014 i samarbejde med det internationale bæredygtighedskonsulenthus Quantis.
Vigtigt er det at huske, at angivelsen af CO₂e værdier, er estimater fra producenterne selv, og produkter, som kommer i forskellige konfigurationer, kan have et højere aftryk end hvad producenten angiver for produktet. Eksempelvis vil en tablet med en 64 GB lagringsplads have et mindre CO₂e estimat end en variant med 128 GB lagringsplads.
Forskellen på klimasynderen og -duksen
CO₂e er et nyttigt redskab, der kan hjælpe dig med valget af fremtidige enheder. Og det kan i den grad gøre en forskel for dit klimaaftryk hvis valget står imellem to forskellige enheder, der ligger i hver sin ende af spektret, når man det drejer sig om indkøb af mange enheder:
Lad os tage udgangspunkt i en laptop (A) med et aftryk på 91 CO₂e og en laptop (B) med et aftryk på 348 CO₂e.
Udledningen svarende til kørte kilometer i bil (ved køb af 1.000 enheder)
- A) udleder samme mængde CO₂, svarende til at køre 276.000 km km i en personbil.
- B) udleder samme mængde CO₂, svarende til at køre 1.372.000 km i en personbil.
Beregning: CO2e * Antal enheder * 3,942893 km/CO₂e
Organisationens klimaaftryk ved at vælge B svarer til at man kører 1.094.000 km længerer i en personbil, fremfor at vælge A. Og med den distance kan du fx komme 25 gange rund om jorden eller halvanden gang til månen… i bil).Se fodnote for reference
Hvor meget skov skal der til for at kompensere for udledningen? (ved køb af 1.000 enheder)
- A) skal bruge 333.000 m2 om året, svarende til et areal lidt større end den nordsjællandske by Taarbæk.
- B) skal bruge 1,66 millioner m2 om året, svarende til et areal på størrelse med Bagsværd- og Lyngby Sø lagt sammen.
Beregning: (CO2e * Antal enheder)/0,21 m2/kg/år
Organisationens klimaaftryk kræver altså 1,33 millioner m2 mere skov om året ved at vælge B fremfor at vælge A.Se fodnote for reference
Ovenstående eksempler bygger på en række populære laptops CO₂e estimater, som er lanceret i 2020. Husk på, CO₂e estimaterne baserer sig på flere variable, hvilket også er grunden til at man kalder det for et estimat, for i virkeligheden kan disse tal afvige i højere eller mindre grad ift. jeres forbrug.
Hvor finder du producenternes estimater?
Der er stor forskel på hvordan producenter gør sine CO₂e estimater tilgængelig for offentligheden. Og er CO₂e angivelserne svære at finde, har det sandsynligvis noget at gøre med at estimatet er højt ift. konkurrencen. Søgemaskinerne er et godt sted at starte, hvis man vil se CO₂e estimater for et givent produkt fx “A + CO₂e”. Alternativt kan du også spørge din kontaktperson hos COMM2IG, som ligger inde med eller kan anskaffe estimaterne for de produkter du overvejer.
Levetid på enhederne i virksomheden
De fleste brugere vil sandsynlig ikke opleve forskel i dagligdagen med en ny computer, da de alligevel ikke kører krævende programmer, og blot arbejder i et cloudmiljø. Dog vil der på et tidspunkt være behov for at udskifte udstyret både ift. energieffektivitet og computerens hastighed. Her er det en god idé at give medarbejderne en tidshorisont og en begrundelse. Et eksempel på en udskiftningscyklus på computere kunne være 4 år, som også er den levetid der indgår i beregningerne fra PAIA-modellen.
Ved at medarbejdere er indforståede med en bestemt udskiftningscyklus af udstyret og kender til begrundelsen for hvorfor, er man også mere tilbøjelige til at acceptere og respektere de værktøjer man har til rådighed.
Klimakompensation
Flere kritikere har kaldt klimakompensation for et moderne afladsbrev, bl.a. af miljøaktivisten George Monbiot, fra den britiske avis The Guardian. Men helt ærligt, så synes jeg det er urimeligt at sidestille klimakompensation med middelalderens afladsbreve.
Helt lavpraktisk fungerer klimakompensation ved at man udligner sit CO2 regnskab ved at støtter klimaprojekter fra træplantning og skovbevaring til energieffektivisering og omstilling til grøn energi. Og ja, fup og svindel kan forekomme som ved så meget andet, men der er ikke belæg til at tro at denne svindel er konsekvent.
Concito (Danmarks grønne tænketank), Greenhouse Gas Protocol, Global Reporting Initiative, Bill Gates m.fl. anerkender klimakompensation som middel til at reducere CO2 aftrykket.
I probably have one of the highest green house gas footprints of anyone on the planet… I’m offsetting my personal emissions. It’s about $400 a ton, so it is like $7.000.000.
Bill Gates, Interview med 60 Minutes
Den store faldgrube består i, at man ved at klimakompensation får opfattelsen af at man blot kan udlede mere CO2, men sådan hænger regnskabet selvfølgelig ikke sammen. Skove absorberer rigtig nok CO2, men når et træ dør frigives den CO2 igen til atmosfæren. Og da vi har begrænset plads til skove på hele jordkloden, har vi ikke råd til at flytte CO2 regnskabet fra eksempelvis fossile brændstoffer i jorden og over i mængden af skov, der skal til, for at opretholde en balance.
Klimakompensation er ikke uden kritik, men det bør ikke afholde os fra at understøtte klimakompenserende projekter. I øvrigt er it-legenden Bill Gates i øjeblikket aktuel med en ny bog om klimaforandringer: “How To Avoid A Climate Disaster”, hvor filantropen bl.a. uddyber fordelene ved at klimakompensere.
Manja Žebre, Renato R. Colucci, Filippo Giorgi, Neil F. Glasser, Adina E. Racoviteanu & Costanza Del Gobbo “200 years of equilibrium-line altitude variability across the European Alps (1901−2100)” Climate Dynamics volume 56, pages 1183–1201(2021), 07 December 2020: https://link.springer.com/article/10.1007/s00382-020-05525-7
Concito: https://concito.dk/sites/concito.dk/files/media/document/Flyrejser_Endelig.pdf
Bill Gates “How To Avoid A Climate Disaster: The Solutions We Have And The Breakthrough We Need”: https://www.gatesnotes.com/Energy/My-new-climate-book-is-finally-here
CO₂e beregninger: Alle beregninger er baseret på United States Environmental Protection Agency’s (EPA) fordelingsnøgler (https://www.epa.gov/energy/greenhouse-gases-equivalencies-calculator-calculations-and-references)
PAIA: https://msl.mit.edu/projects/paia/paia-research-approach el. https://quantis-intl.com/strategy/collaborative-initiatives/product-attributes-to-impact-algorithm/
