I mange år har Microsoft’s foretrukne browser være Internet Explorer og da Windows 10 blev lanceret kom deres nyeste skud på stammen af browsere nemlig Microsoft Edge, som var indbygget i Windows 10.
Der gik ikke længe før folk valgte at bruge enten Microsofts gamle browser Internet Explorer eller en 3. parts browser (Firefox, Chrome, Opera) grundet de var hurtigere og man kunne lave synkronisering af favoritter, m.m. med en konto i browsere.
Microsoft har i 2020 lanceret deres nye og opdateret version af Microsoft Edge, som kører på Chromium Engine, så den er lige så hurtig som de andre browsere, men de har også tilføjet synkronisering af de forskellige ting, som alle de andre også benytter.
Som ”default” vælger Microsoft Edge’s nye browser at benytte den indloggede brugers oplysninger til default profile. Dette kan ændres i settings.
Personligt kan jeg godt lide looket som ens startside har fået i den nye browser. Den kan se, at vi hos COMM2IG benytter Office 365 og viser derfor de seneste dokumenter, som jeg har åbnet i OneDrive, men også de seneste SharePoint sites. Dette kan dog ændres ved at klikke på tandhjulet i højre hjørne.
Microsoft Edge’s nye look er både designmæssigt stilrent og forfriskende, og det er muligt at have flere synkroniserings konti logget ind på samme tid, samt vælge hvilken man vil benytte fra sit skrivebord.
Hvis man vælger at installere den nye Edge browser, så erstatter den det gamle Edge ikon som man har på sit skrivebord med dette som ses foroven. Microsoft Edge browseren har allerede fået sin plads både i MEMCM og i MEMIM (også kendt som SCCM & Intune) Se dette link (Microsoft Intune skifter navn) omkring ændring af navnene på SCCM og Intune efter Microsoft Ignite I MEMCM kan man nemt deploye den nye browser ved at downloade .msi filen og smide den til distribution. Hvis man har opdateret sin SCCM til version 1910 så har man fået en ”Microsoft Edge Management” under ”Software Library” så man kan styre updates til den nye browser.
I Intune kan man nemt ligge Microsoft Edge til deployment, da den har fået samme opsætning, som Office 365 har i Intune under Apps.
OBS: Det stadig i preview, så dette kan muligvis ændres på et tidspunkt!
Microsoft Edge browseren kan hentes i forskellige formatter, både som .msi og som .exe fil.
(.exe): Privat Download
(.msi) for distribution: Firma Download
Denne browser er også tilgængelig i de forskellige app stores, både for iOS, macOS og Google Play.