Vil Mobile World Congress blive ramt af “corona”?

Mobile World Congress afholdes d. 24 til 27. februar i år og er den største messe om mobility i Europa. Alle de store producenter kommer og fremviser bl.a. de nyeste devices: Samsung, Nokia, Huawei, Microsoft, DELL, Intel, Sony og mange mange flere. Sidste år var der 2000 stande og over 100.000 besøgende.

Producenten LG har allerede meldt ud at de alligevel ikke deltager på MWC. Samsung aflyser deres store præsentation om mandagen. Huawei, som har en af de største stande, reducerer deres antal af folk på standende. Producenten ZTE (ikke så kendt i Danmark) deltager har sat deres folk i karantæne op til messen for at sikre at de kan være med.

Folkene bag mesen har i tirsdag d. 4. februar udtalt, at man er klar over forhold, som kan påvirke messen. Man har taget en masse foranstaltninger, der skal øge sikkerheden..

Du kan læse pressemeddelelsen her.

Jeg tænker, at jeg nok selv skal have en maske med og disinfektionssprit med. Vil følge udviklingen nøje, og er allerede overbevist om at corona-sagen vil påvirke messen betydeligt i år.