IT-chefens vigtigste nytårsforsæt må være backup af Office 365

Nu må du ikke udskyde det længere, for som du sikkert allerede ved, er backup og gendannelse ikke inkluderet i Office 365, og det skaber store problemer, når vi bruger Office 365 til forretningskritiske data.

Telefonen ringer og din administrerende direktør er i røret. Han mangler et vigtigt aftaledokument fra en mail, der blev afsendt via mail sidste år. Mailen er sidenhen blevet slettet, så han beder dig gendanne den.

Nu har du et problem, for du kan ikke gendanne slettede mails i Office 365. Retention policy på papirkurven er typisk 90 dage, og derefter er data uigenkaldeligt borte. Derfor bliver 2020 året for backup af Office 365 data, da de er mindst lige så vigtige for forretningen som øvrige data.

Bevar kontrollen med backup af Office 365

Med en backupløsning har du altid sikret dine data mod risici. Ud over at kunne gendanne vigtige dokumenter efter sletning, beskytter du dig også mod administratorfejl, eventuelle nedbrud hos Microsoft og ikke mindst cyberangreb.

Lad os hjælpe dig med en samlet backupløsning til dine Office 365 data. Med mange års erfaring med sikring af cloud data og understøttelse af GDPR og compliance, passer vi godt på dine data i danske ISO 27001 certificerede datacentre i vores løsninger.

Fordelene ved regelmæssig backup af Office 365

En regelmæssig backup af dine Office 365 data gør dig altid i stand til at:

  • genskabe data fra det tidspunkt, du har behov for
  • komme hurtigt og effektivt op at køre igen, hvis der skulle ske en fejl i dine Office 365 data
  • spare tid og penge ved hurtig restore
  • forblive compliant og i kontrol med alle IT-processer.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte mig, Thomas Frost på +45 88 41 87 63 eller thfr@comm2ig.dk. Du kan også kontakte min kollega Dennis H. Hansen på +45 88 41 87 53 eller dhh@comm2ig.dk.