Intune ændrer navn til Microsoft Endpoint Manager – hvad er nu det ?

Der var mange nyheder ved Microsoft Ignite for en lille måned siden. Denne nyhed er interessant for alle administratorer: Microsoft samler administrationen af server og enheder under ét produkt navn: Microsoft Endpoint Manager.

Configuration Manager (kendt som SCCM), Intune, DMAC og Desktop Analytics samlet under samme paraply med navnet “Microsoft Endpoint Manager” (forkortet MEM).

Forkortelserne er ikke helt nemme.

Intune’s forkortelse kommer til at hedde MEMIM (Microsoft Endpoint Manager Intune Manager).

Configuration Manager, som før var inde under System Center og var kendt som SCCM, hedder nu MEMCM (Microsoft Endpoint Manager Configuration Manager).

Microsoft annoncerede, at de ting, som før i tiden kun var tilgængelige i Configuration manageren, nu kommer lige så stille ind i Intune, Collections mm. Mange har været lidt forvirret omkring om de skulle til at gå væk fra deres nuværende deployment løsning, som er Configuration manageren og over til Intune. Dette behøves ikke da Configuration Manageren har Cloud Services integreret efter de seneste års opdateringer (Det anbefales på det kraftigste at få opdateret sin Configuration Manager, hvis man ikke har gjort det det sidste år!).

I Configuration Manager er der nu kommet det som hedder Co-Management som er en connector til Intune og Azure. Denne gør, at du kan vælge hvilken Authority du vil bruge (Configuration el. Intune) til diverse ting som Compliance, Policies, Apps mm.

Mange, som har brugt Co-Management for at få fordelen af Intune det sidste års tid, har flere gange været i forskellige fora for at høre om de burde migrere til Intune eller beholde Configuration manageren. Microsoft gjorde det helt klart på Ignite, at Co-Management ikke er en bridge eller migrerings værktøj, men derimod ”The Destination!”
Co-Management gør, at du kan scalere hvad du helst vil bruge af MDM Authority og i hvilken grad du vil bruge den fremfor den anden. Kort fortalt så samler den begge MDM Authorities til en stor MDM Authority, som kan arbejde sammen. En rigtig lækker ting, som Microsoft også kom frem med er, at hvis man bruger SCCM i dag, så kan de licenser, som man har til SCCM nu også bruges til Intune. Så Microsoft giver faktisk muligheden ganske gratis!

Dem, som har benyttet sig af Microsoft Intune de sidste par år, har bemærket, at portalen ændrer sig hele tiden, men lige nu er der i hvertfald ikke en ændring på den front.
Mange har benyttet sig af Intune igennem Azure Portal og dette kan man også stadig gøre, men hvis man tjekker Intune ud i Azure Portal, så er der kommet en lille boks, som linker over til Microsoft Endpoint Manager Admin Center.